“Overfaldet” er den 1. bog i serien “Vikingeblod” af Marianne Slot
Illustreret af Pia Falck Pape
“Løb, Hauge! Løb – alt hvad du kan!” råber Styrbjørn.
Hauge hører pludselig kun faderens stemme. Den overdøver skrigene, sværdenes skarpe smæld mod hinanden og den buldrende ild fra de brændende huse. I et kort glimt ser Hauge rædslen i Styrbjørns øjne – og forstår, hvad han mener.
Det er ikke en bøn. Hauge har ikke noget valg!
- – -
Det er den unge, kristne munk, Hannibal, der fortæller Hauge, at hans far, Styrbjørn, er blevet dræbt under det blodige overfald på deres by. Mødet med Hannibal bliver starten på et livslangt venskab, men giver også Hauge anledning til at undres over den mærkelige nye gud, som Hannibal fortæller om.
Da Hauges far skal gravlægges, sådan som det er skik for en høvding, får den stumme trællepige, Astrid den ære at skulle følge sin herre i graven. Det prøver Hauge at forhindre, fordi Astrid har “fortalt” ham noget…
Under Styrbjørns gravlæggelse lover Hauges mor, Åsa, sin afdøde mand, at Hauge vil hævne sin far, når den rette tid kommer.
Hannibal og den ældre, strenge munk, Peter, skal videre på deres færd, men Hannibal lover Hauge at komme igen.
Da de er taget af sted, får Hauge en overraskelse…
Vikingeblod – Video om serien
Anmeldelser, Vikingeblod 1, Overfaldet
”Vi er i vikingetidens Norge, hvor den 13-årige høvdingesøn Hauge bliver vidne til et overfald på og nedbrænding af hans by.
Bogen giver et glimrende og overbevisende billede af vikingetiden. Hauge står klart og levende i fortællingen, som er fortalt i et levende sprog. Teksten er let at læse, skrevet i korte sætninger. Den er sat med stor og tydelige typografi i et overskueligt layout, hvor s/h tegninger skaber stemning og understøtter historien fint. Bogen har en appellerende omslagsillustration i farver. Kan læses fra omkring 9 år.”
”Første bog i en serie på 5, som foregår i vikingetiden på det tidspunkt, hvor de første kristne munke kom op nordpå. Hauge er søn af Styrbjørn og Åsa, som bor i en lille bygd et sted i Norge. Vi møder ham som tolvårig, da bygden overfaldes og mange bliver dræbt, bl.a. Hauges far. Vi oplever overfaldet, sorgen, gravsætningen og genopbygningen, og får præsenteret seriens hovedpersoner – udkigsmanden Lauge Langsyn, den unge munk Hannibal, den stumme trællepige Astrid og selvfølgelig mor Åsa. Sidst møder vi Hauges farbror Svend, som hjælper med at genopbygge bygden efter overfaldet, men også Kristi kors, som Hauge får af munken Hannibal. Historien er fyldt med dramatik og stærke følelser, og flot illustreret med mange udtryksfulde blyantstegninger af Pia Falck Pape.”
Format | Hele bogen |
---|---|
Kindle (.mobi til kindle enheder og kindle apps) | Køb |
Epub (Apple iPad/iBooks, Nook, Sony Reader, Kobo, og de fleste e-reading apps inklusiv Stanza, Aldiko, Adobe Digital Editions, andre) | Køb |
PDF (God til læsning på PC, eller til at printe derhjemme) | Køb |
Paperback | Køb |
Tags til Vikingeblod – Overfaldet
unge, børnebøger, unge fiktion, unge bøger, vikinger, fiktion historiske, nordisk,
nordiske myter, Viking, nordiske guder, viking kamp, børnebøger, fiktion action eventyr, nordisk legende, nordiske mytologi børnebog fiction, vikinge begravelse, fiktion eventyr og eventyrere, eventyrhistorie, vikingetiden vikingeskibe, viking historie, fiktion eBøger, fiktion for unge voksne, vikinger nordboernes Island, fiktion eventyr folkeeventyr legender mytologi, unge voksne historisk fiktion, unge voksne vikinger, ofring af trælle, handel i vikingetiden