“På togt” er den femte bog i serien “Vikingeblod” af Marianne Slot.
Illustreret af Pia Falck Pape

“Se, Olav svømmer!” jubler Styrbjørn og peger.
Hauge og Torleif kikker begge derud. Så farer Hauge op. Drengen er kommet alt for langt ud. Helt ud på det dybe.
I det samme lyder der et gurglende skrig derude fra. Olav plasker vildt med armene. Og forsvinder så ned i vandet.
Hauge løber ud i vandet. Men hvor er drengen?
Hvorfor kikkede de ikke hele tiden på ham? Den dreng er altid lige ved at komme galt af sted. Så dumdristig som han er. Altid skal han lige prøve at klatre til tops i et højt træ. Eller stille sig helt ude på kanten af de højeste fjeldskrænter.
- – -
Der er gået tre og et halvt år efter Edwina og Hauges søn, Styrbjørn, blev født. Edwina er gravid igen. Vintrene har været meget hårde, og høsten har slået fejl et par gange.
Da det bliver efterår, nedkommer Edwina med to små piger. Men alting går galt: Kornet rådner, skibene kommer tomme hjem, og den ene af de nyfødte svæver mellem liv og død…
Da beslutter Hauge at tage på plyndringstogt til England. Til det formål bygger de et helt nyt skib. Langt og slankt. Hurtigt og søstærkt.
I England skaber de rædsel og ødelæggelse. By efter by bliver angrebet og plyndret.
I den sidste by, de hærger, er menneskene flygtede. Den eneste, der er tilbage, er præsten i kirken…

Vikingeblod – video om serien

Anmeldelser af “På togt”

”Det går ikke særlig godt i den lille bygd, handelsrejserne giver ikke noget udbytte, høsten er slået fejl og høvdingen Hauge opdager, at hans kone er mor til et barn før ægteskabet. Dertil dør det ene af ægteparrets nyfødte tvillinger tidligt efter fødslen af underernæring. Vikingerne beslutter sig for at bygge en ny båd og sejle til England for at røve og hærge. Togtet er udbytterigt, men også fatalt. I den sidste by de hærger, bliver Hauge dødeligt såret. Bogen afsluttes med at Hauge døbes svævende mellem liv og død. Bogen lever helt op til forgængerne. Det er en let læst og velfortalt vikingefortælling, som både tegner et dramatisk billede af tiden, og fortæller om de barske levevilkår helt i naturens vold. En appellerende forside og nogle dejlige s/h stregtegninger af Pia Falck Pape illustrerer historien fint. Teksten er sat med stor og tydelig typografi. Kan læses fra 9 år.”

”Teksten har lix 18, og kan derfor læses fra ca. 11 år, men den henvender sig mere til unge, som bedre kan identificere sig med de barske voksne mennesker fra vikingetiden. Det er stadig en meget dramatisk beretning, men læseren får en del oplysninger om tidsperioden i tilgift. Pia Falck Papes illustrationer står godt til historien, som er et udmærket tilbud til unge med interesse for tidsperioden.”