kr 0,00
Se kurv

My Cart

No Items Yet

[x] close
Set language to English
cover-viking-blood-bundle-5-books-da

Vikingeblod 1-5 – alle 5 bøger (E-bøger)

kr 135,00

Tilbud – Spar penge ved at købe hele Vikingeblod serien på en gang
Forlaget MARI’

E-bøger – Hent bøgerne

Vælg Format

Når du downloader et E-bog bundle vil du modtage dine e-bøger i en zippet mappe

Format

“Vikingeblod” er fortællingen om høvdingesønnen Hauge, fra han som stor dreng oplever overfaldet på hans by, til han som voksen er på plyndringstogt i England.
Sammen med Hauge oplever vi gravlæggelsen af hans far og ofringen af en træl, farefulde handelsrejser til både Skiringssal, Island og Hedeby, den uundgåelige blodhævn, bygningen af et nyt skib, misvækst og sult, og ikke mindst mødet med en ny, mærkelig tro på kun én gud.
Men det er også historien om stærke venskaber og stor kærlighed, grumt had og indædt misundelse, livsfarlige fødsler og skæbnesvangre kampe.

Vikingeblod – Video om serien

Fra lektørudtalelserne

”Beskrivelserne af personer og miljø er velfungerende. Bøgerne giver et glimrende og overbevisende billede af vikingetiden, hvor der brydes mellem nordisk gudetro og kristendom. Teksten er forholdsvis let at læse, den er skrevet i et levende sprog med korte sætninger. Bøgerne er sat med stor og tydelig typografi i et overskueligt layout, hvor de s/h illustrationer skaber stemning og understøtter historien fint.”

”Det er en let læst og velfortalt vikingefortælling, som både tegner et dramatisk billede af tiden, og fortæller om de barske levevilkår helt i naturens vold. Appellerende forsider og nogle dejlige s/h stregtegninger af Pia Falck Pape illustrerer historien fint. Teksten er sat med stor og tydelig typografi. Kan læses fra 9 år.”

Vikingeblod 1, Overfaldet

Det er den unge, kristne munk, Hannibal, der fortæller Hauge, at hans far, Styrbjørn, er blevet dræbt af arvefjenden, Håkon, under det blodige overfald på deres by. Mødet med Hannibal bliver starten på et livslangt venskab, men giver også Hauge anledning til at undres over den mærkelige nye gud, som Hannibal fortæller om.
Under Styrbjørns gravlæggelse lover Hauges mor, Åsa, sin afdøde mand, at Hauge vil hævne sin far, når den rette tid kommer.
Hannibal og den ældre, strenge munk, Peter, skal videre på deres færd, men Hannibal lover Hauge at komme igen.
Da de er taget af sted, får Hauge en overraskelse…

Vikingeblod 2, Hemmeligheder

3 år efter overfaldet på Styrbjørns by er Styrbjørns bror, Sven, blevet valgt til høvding, og byen er blevet bygget op igen.
Skibene vender hjem fra sommerrejsen til Irland, og der festes og fortælles historier fra rejsen.
Kort tid efter beslutter Sven, at mændene skal tage på hævntogt til Håkons by til hest.
Mens de øver sig i bueskydning, kommer munkene Peter og Hannibal på besøg i byen. Og Hauge nyder at være sammen med vennen Hannibal igen.
Men hævntogtet går ikke, som det skal…

Vikingeblod 3, Hævnen

Fire år efter det mislykkede hævntogt, er Hauges mor, Åsa, blevet gift med Sven.
Den stumme trællepige, Astrid, nedkommer i hemmelighed med et dødfødt barn. Og Hauge bliver noget rystet, da han får at vide, hvem der er far til barnet.
Mændene drager til vintermarked i Skiringssal, hvor de gør gode handeler. Her møder Hauge igen vennen Hannibal.
Men på vej hjem bliver de brutalt overfaldet, og mange dør.
Hauge bliver valgt til høvding, og kan nu endelig få hævnet sin far…
Men hvem er den unge, smukke pige, Edwina, som er blevet ranet i England?

Vikingeblod 4, Nyt liv

Det er vinteren efter hævntogtet. Hannibal og Edwina er stadig i byen. Og da foråret kommer, fortæller Hauge sin mor, Åsa, at han vil giftes med den kristne Edwina.
Brylluppet bliver holdt, som det hører sig til, med ofring af dyr til guderne og stor fest i flere dage.
Et par måneder efter brylluppet tager tre skibe på handelstogt til Island, hvor Hauge handler sig til nogle hvalrostænder, som han vil sælge igen i Hedeby.
Efter et dramatisk opgør i Røgviken kommer skibene på vej mod Hedeby ud i stormvejr, og et af dem forliser ved Færøerne.
I Hedeby får de både gjort gode handler og mødt mærkelige folk fra fjerne lande.
Da de omsider vender hjem, venter der Hauge mere end én overraskelse…

Vikingeblod 5, På togt

Der er gået tre og et halvt år efter Edwina og Hauges søn, Styrbjørn, blev født. Edwina er gravid igen. Vintrene har været meget hårde, og høsten har slået fejl et par gange.
Da det bliver efterår, nedkommer Edwina med to små piger. Men alting går galt: Kornet rådner, skibene kommer tomme hjem, og den ene af de nyfødte svæver mellem liv og død…
Da beslutter Hauge at tage på plyndringstogt til England. Til det formål bygger de et helt nyt skib. Langt og slankt. Hurtigt og søstærkt.
I England skaber de rædsel og ødelæggelse. By efter by bliver angrebet og plyndret.
I den sidste by, de hærger, er menneskene flygtede. Den eneste, der er tilbage, er præsten i kirken…

Læs uddrag af bøgerne under de enkelte titler.

Format ePub E-bøger, MOBI E-bøger, PDF E-bøger, PRC E-bøger