“Nyt liv” er den 4. bog i serien “Vikingeblod” af Marianne Slot
Illustreret af Pia Falck Pape
En buldren et eller andet sted oven over dem afbryder hans tanker. Torleif og hundene er stoppet brat op. Torleif kikker sig omkring. Pludselig råber han: “Lad os se at komme væk! Det her er vist mere end et almindeligt sneskred!”
I det samme kommer snemasserne væltende ned ad fjeldsiden. Først som småsne og sneklumper. Men snart er luften tyk af snestøv. De kan ikke se en hånd frem for sig.
Torleif maser sig gennem sneen. Han får fat i Hilda og slæber af sted med hende. Og Hauge famler sig gennem snefoget for at finde Edwina.
“Edwina! EDWINA!” kalder han. Men råbet drukner i larmen fra snemasserne.
- – -
Det er vinteren efter hævntogtet. Hannibal og Edwina er stadig i byen. Edwina sammen med sin tjenestepige, Hilda og dennes lille dreng, Olav.
Hauge redder de to unge kvinder og Olav efter en lavine i fjeldet. Og da den sidste sne er væk, kan han fortælle sin mor, Åsa, at han skal giftes med den kristne Edwina.
Brylluppet bliver holdt, som det hører sig til, med ofring af dyr til guderne og stor fest i flere dage. En af den dræbte Svens mænd, Vagn, prøver at ødelægge festen, men bliver sendt bort.
Et par måneder efter brylluppet tager tre skibe på handelstogt til Island, hvor Hauge handler sig til nogle hvalrostænder, som han vil sælge igen i Hedeby.
Efter et dramatisk opgør i Røgviken kommer skibene på vej mod Hedeby ud i stormvejr, og Vagns skib forliser ved Færøerne.
I Hedeby får de både gjort gode handler og mødt mærkelige folk fra fjerne lande.
Da de omsider vender hjem, venter der Hauge mere end én overraskelse…
Vikingeblod – Video om serien
Anmeldelser af Vikingeblod 4: Nyt liv
”Hauge hørte på vintermarkedet, at der er store penge i hvalrostænder fra Island. Efter han er blevet gift med en kristen kvinde, planlægger Hauge en handelsrejse til øen. Det bliver en dramatisk tur, hvor hans ven munken Hannibal er ved at blive slået ihjel. Båden som ledes af Vagn, hans rival til høvdingeposten, forliser på vejen til Hedeby. Efter en god handel vender Hauge hjem og møder her en rasende Vagn, som kalder på tvekamp. Hauge vinder og kan se frem til fødslen af sit første barn. Bogen har stemning og intensitet i handlingen som de øvrige bind. Beskrivelserne af personer og miljø er velfungerende. Bogen giver et glimrende og overbevisende billede af vikingetiden, hvor der brydes mellem nordisk gudetro og kristendom. Teksten er forholdsvis let at læse, den er skrevet i et levende sprog med korte sætninger.”
”Det er stadig en dramatisk beretning, men her er vægten lagt på skildringen af mere fredelige sysler, selv om der altid er regnskaber at gøre op med våben i hånd.
Pia Falck Papes illustrationer står godt til historien, som stadig er et godt tilbud til unge med interesse for tidsperioden.”
Format | Hele bogen |
---|---|
Kindle (.mobi til kindle enheder og kindle apps) | Køb |
Epub (Apple iPad/iBooks, Nook, Sony Reader, Kobo, og de fleste e-reading apps inklusiv Stanza, Aldiko, Adobe Digital Editions, andre) | Køb |
PDF (God til læsning på PC, eller til at printe derhjemme) | Køb |
Paperback | Køb |
Tags for Vikingeblod 4, Nyt Liv
unge, børnebøger, unge fiktion, unge bøger, vikinger, fiktion historiske, nordisk,
nordiske myter, Viking, nordiske guder, viking kamp, børnebøger, fiktion action eventyr, nordisk legende, nordiske mytologi børnebog fiction, vikinge begravelse, fiktion eventyr og eventyrere, eventyrhistorie, vikingetiden vikingeskibe, viking historie, fiktion eBøger, fiktion for unge voksne, vikinger nordboernes Island, fiktion eventyr folkeeventyr legender mytologi, unge voksne historisk fiktion, unge voksne vikinger, handel i vikingetiden, Hedeby, Island i vikingetiden, vikingefejder, kristendom og asatro, sejlads i vikingetiden